Referat af generalforsamling 2017
Afholdt den 9. marts 2017
Formanden bød velkommen til de fremmødte, hvorefter vi gik i gang med generalforsamlingen.
- Kaj Jensen blev valgt som dirigent og Anne K. som referent.
- Formanden aflagde beretning. Bestyrelsen startede året med at udarbejde et nyt kursusprogram. Af de kurser, vi har haft på programmet er alle blevet gennemført, dog var der kun 2 kursister til pileflette kursus i oktober. Det er besluttet af bestyrelsen, at vi ikke udbyder dette kursus i den kommende sæson. Derefter gennemgik formanden, hvilke messer/markeder, foreningsdage og aktiviteter vi har haft i årets løb: Kyndelmisse i Køge, arrangement i forbindelse med skolernes vinterferie i Køge, Roskilde Hobbymesse, Husflidsmarked i Køng, Foreningernes dag ved Køge Rådhus, Bogø-træffet, Sommerfest i Køge Miniby, Herfølge-dagen, vaffel bagning og julefrokost. Det var ikke alle arrangementer der var lige succesfulde, men i det store og hele havde det igen været et godt år.
Vi har i årets løb fået donationer fra FORA på godt 9.000,00 kr. I årets løb har bestyrelsen indkøbt bl.a. 3 nye drejebænke og diverse drejeredskaber, en kugledrejemaskine og båndsav til kurver.
Det grønne team (haveholdet) har skaffet godt 15.000,00 kr. til huset ved at vi selv holder udenomsarealerne.
Den grønne promat er støbt fast. Vi har fået nye værktøjsskabe.
Alt udføres jo af frivillige, og ofte samme personer, hvorfor bestyrelsen vi definere opgaverne, så flere kan byde ind på opgaverne.
Vedr. hovedrengøring, så blev den aftalt til en hverdag og en lørdag, dette resulterede dog ikke flere deltagere. Det har hjulpet på ”indeklimaet” at holdene på skift en gang om måneden gør godt rent, får fejet støvet godt ned o.s.v. Men dette betyder ikke, at vi skal slække på rengøringen efter en dag i huset.
Der har været afholdt 2 konstruktive møder med holdlederne.
Vi har haft indbrud i huset, der blev intet fjernet. Nu er det lavet sådan, at der nøgle til at låse sig ud, derfor har vi ingen ”lånenøgler” i huset længere.
Medlemsantallet er fornuftigt, vi er nu 66 medlemmer. Vi vil fastholde vores kontingent med 150,00 kr. for voksne og 50,00 for børn.
Formandens beretning blev godkendt. - Anne gennemgik regnskabet, der for 2016 viste et mindre underskud. Regnskabet blev godkendt.
- Derefter blev budget for 2017 og rammebudget for 2018 gennemgået og godkendt.
- Der var ingen forslag til vedtægterne indkommet.
- Kontingent fortsætter uændret.
- Orientering om den kommende sæson. Vi får et ekstra drejehold med instruktør tirsdag eftermiddag. Niels Erik blive instruktør på dette hold. Pileflette holdet i oktober slettes. Der bliver annonceret pileflette hold med Agnete Diemer.
- Ingen forslag fra nedlemmerne.
- Valg: Walther Damgaard blev genvalgt.
Kenny Volder blev genvalgt, begge til bestyrelsen.
Per Glerup og Jesper Johansen blev genvalgt som suppleanter.
- Valg: Hans-Henrik Witt blev genvalgt som revisor.
HC blev genvalgt som revisorsuppleant. - Eventuelt: Sommersjov, vi tilmeldes til sidste uge i skoleferien. Tilmeding senest 10. april.
Walther efterlyser vores 41 mm forstnerbor. Hvem har ved en fejl fået det med hjem? Det er savnet.
Mette fortsætter med at mærke værktøjet op.
Industristøvsugeren støder.
Mette forespørger, om man kan sælge sine ting på Messen i Næstved. Sven svarer, at evt. salg er for de personer, der deltager på messen. Mette vil gerne vide, om alle har fået tilbuddet som hjælpere. Der har været skrevet ud, men ikke til hver enkelt arrangement og ingen har givet tilbagemelding om at de ønsker at deltage i arbejdet med planlægning, opstilling, messe og nedtagning. Alle er velkommen til at rette henvendelse til bestyrelsen om at give en hånd med.
Anders Frandsen oplyser, at der sagtens kan være flere med ved Herfølge-dagen, dette kræver dog et større telt, men pladsen er der.
Auktion over den grønne Luna drejebænk: Mette bød på mindsteprisen og fik bænken for 1000,00 kr.
Generalforsamlingen sluttede med at formanden takkede de fremmødte for god ro og orden.
Referent:
Anne Knudsen